Det er først, når vi tester beredskabet i praksis, at hullerne bliver synlige. Vi rykker ud og kører en realistisk simulation, hvor jeres folk skal træffe beslutninger, kommunikere under pres og koordinere på tværs, præcis som de skal i en rigtig hændelse.
✓ Faciliteret heldagsøvelse med op til 3 scenarier
✓ Roller, kommunikation og beslutninger prøves af i praksis
✓ Struktureret debrief samme dag
✓ Skriftlig evalueringsrapport med anbefalinger
▷Video kommer snart
Hvilke scenarier kører vi?
Brand med evakuering, hjertestop hos medarbejder eller gæst, psykisk krise og selvskade, voldsom adfærd, pårørende-storm efter en hændelse, IT-nedbrud kombineret med fysisk hændelse. Vi vælger sammen med jer, ud fra hvad der er mest sandsynligt og mest kritisk i jeres kontekst.
Hvordan foregår det?
Vi planlægger scenariet med ledelsen, men det er ukendt for de involverede medarbejdere indtil minuttet, det starter. Vi observerer, dokumenterer og griber ind, hvis sikkerheden kræver det. Bagefter samler vi alle til en struktureret debrief, uden løftede pegefingre.
Hvad får I ud af det?
Konkret viden om, hvad der virker, og hvor I har huller. En skriftlig evalueringsrapport med prioriterede anbefalinger. Og medarbejdere der har prøvet det i praksis, så de er markant mere trygge, hvis det sker for alvor.
Ofte stillede spørgsmål
Er det ikke ubehageligt for medarbejderne?
Det kan være intenst. Derfor er rammen vigtig: tydelig forklaring før, professionel facilitering under, og ordentlig debrief efter.